Mercedes CLA – Premium Polering


Kategori: Ceramic Coating, Premium Polering

Lars som er ejer af denne fine Mercedes CLA, havde besluttet sig for at hans Mercedes skulle forkæles til den store medalje. Den blev først grundigt vasket, hvorefter flyverust, tjære og andet indgroet skidt blev fjernet.

Herefter blev bilen grundigt tørret af, og påbegyndt polering. I denne type polering, gennemgår bilen en grovere polerings process, som fjerner rigtig mange ridser og vaskeridser, dette gør at bilen fremstår meget flottere, og for mange vil den fremstå som værende ”ny”.

Der blev ikke gået efter perfektion, da bilen havde nogle enkelte områder der var slemmere tilredt end andre, dog blev bilen løftet rigtig godt og grundigt.

Når man polerer med grovere polermidler, kan man ikke undgå en hvid hinde, som kaldes for ”haze”, dette er en ulempe ved at bruge grove polermidler, men kan rettes med finere polermiddel, som selvfølgelig blev brugt her.

Efter at lakken var blevet poleret, blev den gjort ren med et affedtnings middel, da polermidler indeholder olier m.m. som gør, at beskyttelse ikke kan hæfte korrekt på lakken.

Herefter blev den påført Gtechniq Crystal Serum Light som giver en rigtig flot glans, og rigtig god beskyttelse lakken. Den beskytter imod vaskeridser og ridser, dog ikke umuligt at lave ridser, men chancen er meget mindre. Ydermere er bilen ekstrem nem at holde ren og gøre ren.

For at opnå den ultimative beskyttelse, blev der herefter påført Gtechniq EXO V4, som er en slags beskyttelse for Coatingen, og har endnu bedre vandafvisende effekt end CSL.