Audi A6 – Premium Polering & Gtechniq CSL

I weekenden fik jeg den store ære af at lave denne Audi A6 fra 2019, som trængte til lidt Man Love fra mig selv.

Bilen fik en Premium Polering som fjerner stort set alle vaskeridser og mange af de dybere ridser.

Bilen blev behandlet med Gtechniq Crystal Serum Light som holder i 5 år, og beskytter bilen imod vaskeridser.

Crystal Serum Light gør bilen utrolig nem at holde ren, gøre ren og tørre efter for vand.

BMW E46 325 – Premium Polering & Gtechniq CSL

Det kan godt være Mor Ulla (Polle Fra Snave reference) siger kærlighed kun findes på film og for de rige mennesker inde i Odense, men hos Bachs Bilpleje får din bil kærlighed uanset om du kommer fra Odense, Tommerup eller andre fine steder ??

Ejeren af denne BMW E46 325i har ihvertfald en rigtig stor kærlighed for netop denne bil, han havde stort set kun lige fået bilen, inden han havde valgt at den skulle poleres og coates.

Eftersom bilen er blank sort, krævede det en masse arbejde at få lakken til at skinne igen. Efter at have fået hvad jeg ville klassificere som et sted imellem en Premium og Restuarerings polering, blev den rigtig lækker igen, nogle ridser var for dybe til at fjerne men resultatet er nat og dag.

Bilen er blevet behandlet med Gtechniq Crystal Serum Light som har en garanteret levetid på 5 år.

Toyota Hilux – Dybe Ridser

Denne Toyota Hilux havde fået nogle dybe ridser i lakken, som skulle fjernes. For at kunne fjerne disse dybere ridser, måtte vådslibe udstyret frem.

Fremgangsmåde

For at kunne fjerne eller minimere dybere ridser, kræver det ret ofte, at man vådsliber. Vådslibning består af sandpapir sammen med vand, vandet fjerner det skidt lag, som man sliber væk fra lakken.

I dette tilfælde blev der først brugt korn 1000, efterfulgt af korn 1500, og korn 3000. Efter dette blev området poleret med et groft polermiddel (Meguiars M101 & Microfiber Cutting Pad) og fint polermiddel (Meguiars Microfiber Finishing Wax & Microfiber Finishing Pad)

På den højre bagskærm var der også en form for lakfejl, efter at have snakket med ejeren blev vi begge to enige om, at det sandsynligvis var fra engang den havde været lakeret, hvor ekstra lak har ramt det område.

Den samme fremgangsmåde blev brugt her, som gjorde at området så mat ud.

BMW F11 535D – Premium Polering & Gtechniq CSL

Denne BMW havde rigtig mange dybere ridser på alle overflader, og jeg mistænker at dette er grundet rigtig mange vaskehals ture.

Kort sagt, det lignede bilen havde kørt igennem en hæk. For at kunne fjerne disse ridser, måtte jeg igang med det groveste polermiddel jeg har, Meguiars M100. Dette polermiddel er virkelig groft, og kan virkelig komme i bund med dybere ridser, og i dette tilfælde var det den perfekte kombination.

Ud fra min erfaring, er lige netop BMW F10/F11 ekstrem hårde i lakken, og gør også at det tager længere tid, at fjerne samme mængde ridser, som på en blødere lak, som en Suzuki Swift.

Jeg brugte cirka 20 timer på at grov polere bilen, og herefter blev den trukket udenfor, for at blive grundigt vasket igen. Dette skyldes at grovere polermidler giver rigtig meget polerstøv, som bedst kommer væk via en grundig vask, ydermere fjerner vasken også de olier som er i polermidlet.

Efter at bilen fik sin slut polering, hvor den virkelig gav sin glans til kende, blev lakken beskyttet med Gtechniq Crystal Serum Light, som holder i 5 år.

Mercedes CLA – Premium Polering

Lars som er ejer af denne fine Mercedes CLA, havde besluttet sig for at hans Mercedes skulle forkæles til den store medalje. Den blev først grundigt vasket, hvorefter flyverust, tjære og andet indgroet skidt blev fjernet.

Herefter blev bilen grundigt tørret af, og påbegyndt polering. I denne type polering, gennemgår bilen en grovere polerings process, som fjerner rigtig mange ridser og vaskeridser, dette gør at bilen fremstår meget flottere, og for mange vil den fremstå som værende ”ny”.

Der blev ikke gået efter perfektion, da bilen havde nogle enkelte områder der var slemmere tilredt end andre, dog blev bilen løftet rigtig godt og grundigt.

Når man polerer med grovere polermidler, kan man ikke undgå en hvid hinde, som kaldes for ”haze”, dette er en ulempe ved at bruge grove polermidler, men kan rettes med finere polermiddel, som selvfølgelig blev brugt her.

Efter at lakken var blevet poleret, blev den gjort ren med et affedtnings middel, da polermidler indeholder olier m.m. som gør, at beskyttelse ikke kan hæfte korrekt på lakken.

Herefter blev den påført Gtechniq Crystal Serum Light som giver en rigtig flot glans, og rigtig god beskyttelse lakken. Den beskytter imod vaskeridser og ridser, dog ikke umuligt at lave ridser, men chancen er meget mindre. Ydermere er bilen ekstrem nem at holde ren og gøre ren.

For at opnå den ultimative beskyttelse, blev der herefter påført Gtechniq EXO V4, som er en slags beskyttelse for Coatingen, og har endnu bedre vandafvisende effekt end CSL.